Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Österreich-Ungarn Osztrák–Magyar Monarchia Østrig-Ungarn Imperium ← 1867 – 1918 ↓ Koffardiflag Rigsvåben Nationalmelodi Volkshymne Location of the Austro-Hungarian Empire in 1913 Hovedstad Wien, Budapest Sprog Flere forskellige: Tysk ungarsk, tjekkisk, slovensk, kroatisk, slovakisk, serbisk, polsk, Ukrainsk, Rusinsk, rumænsk, italiensk, Banat Bulgarsk Religion Katolicisme (mest udbredt), Den ortodokse kirke Styreform Monarki Kejser og konge  - 1848–1916 Franz Josef I  - 1916–1918 Karl I Historisk æra Imperialisme  - Det Østrig-ungarske kompromis 29. maj 1867  - Tjekkoslovakisk uafhængighed 28. oktober 1918  - Slavisk uafhængighed 29. oktober 1918  - Opløsning 31. oktober 1918  - Opløsningstraktater¹ i 1919 & 1920 Areal  - 1914 676.615 km² (261.243 sq mi) Befolkning  - 1914 est. 52.800.000       Tæthed 78 /km²  (202,1 /sq mi) Valuta Gylden Krone (fra 1892) Efterfulgte Efterfulgt af Kejserriget Østrig Tysk-Østrig Den ungarske demokratiske republik Første tjekkoslovakiske republik Anden polske republik Lemko-Rusyn republik Folkerepublikken Ukraine Vestukrainske nationalrepublik Komancza republik Staten af Slovener, Kroater og Serbere Kongeriget Serbien Banat republik Italiensk herredømme over Carnaro Kongeriget Rumænien 1 Saint-Germain-traktaten underskrevet 10. september 1919 og Trianon-traktaten underskrevet 4. juni 1920.

Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn er benævnelsen på den stat som bestod af kejserriget Østrig og kongeriget Ungarn, som var forenet i en personalunion i årene 1867-1918. Hele det officielle navn lød Die im Reichsrat vertretenen Königreiche und Länder und die Länder der heiligen ungarischen Stephanskrone.

Til den østrigske del hørte de habsburgske arvelande Bøhmen, Mähren, Østrigsk Schlesien, Galicien og Lodomerien, Bukovina, Salzburg, Slovenien og de kroatiske landsdele Istrien og Dalmatien. Det egentlige Ungarn, som omfattede det nuværende Slovakiet, udgjorde sammen med Siebenbürgen (Transsylvanien) og de kroatiske landsdele Slavonien og Centralkroatien den ungarske del af riget. Bosnien-Hercegovina var fra 1908 styret af Østrig og Ungarn i fællesskab, et såkaldt kondominium.

På en strækning udgjordes grænsen mellem de to rigsdele af floden Leitha, af hvilken grund de østrigske rigsdele også kaldtes Cisleithanien og de ungarske rigsdele kaldtes Transleithanien. Udgangspunktet for denne opdeling i på denne side (Cis-) og på den anden side (Trans-) var naturligvis Wien.

Baggrunden for dannelsen af personalunionen var et kompromis (tysk: Ausgleich) mellem tyskerne i Østrig og magyarerne i Ungarn. Selv om tyskerne udgjorde mindre end halvdelen af befolkningen i Østrig og magyarerne tilsvarende i Ungarn, havde de to grupper kontrol over de andre folkeslag i områderne, nemlig slovenere, tjekker, polakker og rutenere i Østrig og slovaker, kroater, serbere og transsylvanere i Ungarn, som stort set udgjorde underklassen i landet, og som af den tyske og ungarske befolkning blev set på som barbarer uden kultur.

De østrigske og ungarske dele af personalunionen var ellers ligestillede, de havde deres egne parlamenter og forfatninger og brugte deres egne sprog, og blandede sig ikke i hinandens anliggender. De var kun knyttet sammen gennem deres fælles hersker.